Min Slægt

Min Slægt

Slægtshistorie

I denne blog kan man lægge kommentarer eller indlæg omkring mine/vores fælles - forfædre og aner.

Anders Bager

SlægtsforskningPosted by Anne Elfengård Sunday, September 02 2012 15:48:06

Anders Bager f. 1575 i Odense som søn af Oluf Nielsen Bager

I den sidste del af 1500 tallet var Anders Bager sømand og sejlede på hhv. Norge og Europæiske destinationer. Han blev borger i Bergen for at kunne foretage handel der.

Vi ved, at Køge havn tilsander flere gange i starten af 1600 tallet og dette sætter en stopper for sejladsen. Derfor kan det med sikkerhed siges, at Anders Bagers borgerskab i Bergen ligger i slutningen af 1500 tallet.

Fra 1608 til 1631 er han dog udskænker i Køge med domicil i Rådhuskælderen.

i 1633 foretages der høring i Køge i sagen om et lille hul i Mads Ravns badstue, hvorfra vandet, når borgmesteren badede løb ind til naboen Peder Jørgensen Kræmmer -

Mads Ravn havde masser af vidner, som også gerne vidnede falsk, men kræmmeren kunne ikke finde nogen, som kunne huske noget. Dog blev det Anders Bager, der viste sig at have en aldeles fortræffelig hukommelse, eller må have skrevet alt ned i sin regnskabsbog, det bedste vidne for Peder Kræmmer.

Han fortæller -

At 1594, den første dag i marts kom han [Anders Olufsen Bager] med sin sal. broders, Claus Baggers [Køge-borgmesterens] Skude fra Rostock her på reden i Køge, og samme dag ved 11 slet middag døde salig Tord Boesen."

d. 8/3-1598 bliver Anders Bager forlovet med Tord Boesensdatter - Bodil, som samme år har en nabotvist, hvor Claus bager hjælper til i sin egenskab af borgmester. Hun residerer på Torvet 3

Herefter kommer så alle Anders Bagers data for dagen d. 2/9-1633, hvor han vidner i sagen.

Anno 1599 - fik Hans rasmussen Birgitte Tords (enke efter Tord Boesen)
(oplysninger vigtige for sagen, idet Ander Bager vidner, at han aldrig har set noget hul - skønt han har været i de tilstødende gårde på visit)

Sammen med Anders Bager vidner jørgen Kopsætter, som dør i 1639, at i de 10 år han havde boet i byen, havde han kopsat Mads Ravn en til 2 gange om året, og det vand han brugte løb ud ad badstuen, men hvor vidste han ikke.

Jorgen Steinlin kopsaetter borger i Kioge 24 May 1639 pg 226 bk 3 (67 294 bk 2)
WIFE: Ellen Andersdtr
CH: Hans Jorgensen 14 (gd: Rasmus Poulsen )
wgd: Anders Bager
[Koge Byfoged, Khvn skpr; Book 4 1622-1644; film 48288]

(Ellen Andersdatter - datter af Anders Bager)

Anders Bager ses at have forpagtet stadskælderen i årene 1608-31, hvorefter han købte Torvet 19 af sin bror. Gården brændte i 1633 under den store brand og efter genopbygningen var Anders Bager i bundløs gæld og måtte til sidst forlade gården.

I 1628 er der en sag om 16 potter vin, og i denne sag vidner såvel hustru nr. 2 Anne Hansdatter såvel som sønnen Oluf Andersen Bager.

Anders Bagers Gård – nuv. Nr. 19 på torvet i Køge

Anders Bager overtog gården i 1630 efter sin Broder Claus Bager, og Mads Ravn var ikke meget for at overlade ham sin kones anpart i gården på Torvet. Det skete først efter megen diskussion ved bytinget ifølge tingbogen 10/5, 31/5, 12/7,26/7 og 23/8-1630

Efter gårdens brand i 1633 satte Ander Bagger sig i stor gæld for at få genopbygget gården – bl.a. lånte han 1634 – 7/5 – 2510 carolus gylden af en købmand i Amsterdam, Arent Bosmann mod pant i sin nyopbyggede gård.

1636- 28/6 – blev Anders Bager krævet for gælden. Ifølge tingbogen ønskede hans kreditorer ham indsat i gældsfængsel ifølge en kgl. Forordning af 1/7 1623

Sønnen Anders Andersen, kaldet lille Anders, mødte for ham, og han ses at have fået henstand. 1639 27/5 blev lånet fornyet ifølge skødeprt.

(her får vi så søn nr. 2)

1642 var det galt igen. Lille Anders mødte igen og denne gang i rådstueretten. Gården blev vurderet til 1900 rdl. Og det oplystes, at den bestod af 15 bindinger til gaden, ligesom det hedder, ”at byens stræde derigennem går”, desuden var der 5 bindinger til gårdsiden. (Rådstueprt. 12/7, 19/7, 2/8,30/8,20/9)

Den var nu kommet på Københavnskje kreditores hænder og 1642 5/12 mødte universitetsridefoges Hans Madsen op i Gården og gav på de Københavnske kreditorers vegne Anders Bager 8 dages varsel til at betale sin gæld.

Gården led derefter den skæbne at falde i Svensken hænder. Den blev nedrevet og brugt til lejren ved Brønshøj.

Søn Nr. 3 er Peder Andersen Bager.

Side 241
Tingbogen 23/9-1633 viser, at Anders Bager giver skøde til Niels Adsersen Skrædder på en gård med hosliggen våning i Kirkestræde, hvori Niels Adsersen og kandestøber Frants von Güllick bor til leje. Denne tilskødning hænger nok sammen med kapital manglen til torvet 19 - se ovenfor.

Med reference til denne kanderstøber - ses Gullick Olufsen Bager f. 1635 (far Oluf Andersen Bager) i Køge gift med Maren Pedersdatter og herefter går slægten videre til Dorthe jensdatter lund, som bliver gift med Niels Larsen Birchedahl

På samme måde som Anders Bager forsvinder fra historien i Odense - forsvinder også Ebbe Bager fra Odense - han dukker også op i Køge. Og dermed har vi fyldt nogle af de historiske huller ud, som er i "studier over det fynske rådsaristokrati."

Og det er jo ikke første gang - jeg modbeviser historiske "fakta"

  • Comments(0)//ane-blog.elfengaard.dk/#post11

Hattemager og Raadstuetjener i Køge

EfterlysningerPosted by Anne Elfengård Sunday, February 10 2008 14:19:07

I bogen "Degnen Peder Husum af Kallehauge" findes en oplysning om en bror til Dorthe Jensdatter Lund.

"Lars Birchedahl er født i Herlufmagle i April 1737 af forældrene skomager Niels Larsen og Hustru Dorthea Lund og døbt i byens kirke af daværende præst, Provst Thanch. Da han var stavnsbunden til Giselfeld Gods, kom han for at befries for disse lænker i sit 4de år til en morbroder af ham, som var hattemager og raadstuetjener i Køge og hed Golich Lund."

Således citerer L. F. La Cour Pastor Fyhn - og der fortsættes:

"I sit 14. år kom han (Lars Birchedahl) i Køge latinske Skole, hvis Rektor dengang var Professor Mag. Nicolai Sporon (død 1777). I denne skole var han i 4 år, hvorefter han ved Præsten i Fensmark's (Hr. Maars) hjælp sattes i Frederiksborg Skole og fik Plads i dens Mesterlektie under Rektor Johannes Schrøder."

Lars Birchedahl bor altså hos sin morbror fra 1741 til 1759. I Køge.

Golic - Golich - Gullik - Gullich - alle alternative stavemåder (tror jeg) er blevet afprøvet. Ingen Lund.

Men der findes en Gullik Jensen, hattemager (f. 1710) - søn af Jens Pedersen Hattemager. Navnet Lund er ikke nævnt hverken hos faderen, sønnen eller søskende. Der findes en Dorthe Jensdatter fra 1714 - men den Dorthe Jensdatter Lund, vi har kendskab til er født i 1712, så med mindre dette er en revolutionerende afsløring, må jeg desværre erkende, at Gullik Jensen vist ikke er bror til min Dorthea Lund - eller Dorthe Jensdatter Lund.

Og dog - kan jeg ikke udelukke at han måske er halvbroder til hende. Det kræver så, at der lige bliver kigget på dødsfald i perioden 1710 til 1711.

Navnesammenfald er jo ikke et ukendt fænomen.

Men - ovennævnte historie bakkes op af Jens Jensen, som i sine erindringer på nettet har følgende tekst:

Ud for præstegårdshaven ligger et gammelt hus, som nu ejes af gdr. Kaj Rasmussen og er omdannet til hønsehus. Huset var i gammel tid degnebolig, og her har bl. a. degnen Lars Nielsen Birkedal (farfar til præsten Vilhelm Birkedal) boet.

Om Lars Birkedal kan efter Historisk Samfunds Aarbog for Præstø Amt 1934 oplyses, at Lars Birkedal var født i Herlufmagle 1737 som søn af skomager Niels Larsen. Da han var stavnsbunden under Gisselfeldt gods, kom han for at befries for disse lænker i sit 4de år til en morbroder i Køge og kom i Køge latinske skole og senere til Frederiksborg skole, der demitterede ham til universitetet 1761, og han tog artium. Han var derefter skolelærer forskellige steder, bl. a., i Skelby 6 år, blev derpå skolelærer i Hammer 1769 og gift med Frederikke Louise Parelius, en datter af degnen i Hammer. I Hammer forestod han skolen i 2½ år, samtidig med at han forrettede sin svigerfars embede. 1771 overtog han tillige degneembedet. Hans kone døde 1802, hvorefter han sad i embedet til 1811. Han døde i Nr. Jernløse 1830.
Jeg mindes, at der vistnok i 1920'erne i Sydsjællands Venstreblad stod omtalt et bønskrift, som var fundet vistnok i det kongelige arkiv, og som man mente var skrevet af Lars Birkedal. Det drejede sig om en pige, der tjente i Hammer Præstegård, og som havde fået et barn og efter den tids mening nu skulle straffes. Hun bad heri om at blive fritages for at blive straffet, da hun så kunne blive gift med en enkemand i Rødstofte, men som ikke ville gifte sig med hende, hvis hun blev straffet. Hun påtog sig hele skylden selv. Hendes kæreste ville gerne gifte sig med hende, men han var blevet tvunget til at tage en enke og en gård i Ring og kunne altså ikke gifte sig med hende. Om der blev taget hensyn til bønskriftet vides ikke.

Og - skulle nogen forbipasserende her have oplysninger, som kan lede til opklaringen af denne sag - så tøv ikke med lige at lægge en note til mig.

Opslag 629 i Kirkebogen for Køge - 1746 - Beviset er fundet:

Mandag d. 31 Jan.

Anne-Marie Cathrine Jensdatter hindes uægte Barn

Peter, aulet ved Corporal Thorenborg af Hr.

Ritmester (Gudis) Compagnie, da hun tiente

Hr OberstLieutn (Dreihsel), nu er hun at være

hos hendis broder Golich Jensen Lund, samme Barn

bar hendis Moder Jens Pedersen Hattemagers

Hustru og Golich Lunds Kone gich hos, Fadderne

vare Villum Fatt???, Caspar Thomasen og

Karen Sørensdatter

Oppslag 117

Mandag d. 14 Martz

Anne-Marie Jensdatter Lunds uægte Barn Peter

hun Er Gotlieb Hattemagers Syster

Dermed er det fastslået - at Dorthe Jensdatter Lund er født i 1714 i Køge og dør i en alder af 78 og ikke 80.

  • Comments(0)//ane-blog.elfengaard.dk/#post10

Leje / Bahus slægterne

EfterlysningerPosted by Anne Elfengård Sunday, August 26 2007 07:32:46

Den 22/7-1753 er Sophie Amalia Leje gudmor til Johan Christian, søn af (citat fra KB Værslev) Hans Excellence Greve Henning Bierring.

Hendes far Johan Henrich Leje og hendes bror Andreas Leje er mellem fadderne.

Hendes mor, Mette Kirstine Bahus er ikke nævnt i denne optegnelse.

Sophie Amalie er født i Bregninge 1714 - opslag 173

Johan Henrick Leje og Mette Kirstine Bahus er gift i Bregninge 1713 - opslag 171.

Hvis nogen kender til slægterne Leje og Bahus hører jeg gerne fra jer, for jeg kan ikke finde nogen oplysninger om Johan og Mette.

  • Comments(0)//ane-blog.elfengaard.dk/#post9

Et interessant fund - uden relationer

Generelt omkring slægtsforskningPosted by Anne Elfengård Wednesday, August 22 2007 10:00:56

Landsover, samt Hof- og Stadsretten.

Transskription af dokumenter fra pådømte sager. 1802

Nr. 356/1801.

- 1 -

59/l 37943= 356/1801 –

Freml: i Hof- og Stads Retten d 10 Maji 1802 – Bang(?)

No. 5. C7 Én Halv Rigsdaler.

Hammelef 1802. Tilforordnede

Ebbesen udi

Kiøbenhavns Hof

og

Stads Ret.

Giøre Vitterligt: At Anno 1802 den 8de Marti blev Sagen her ved Rettens Første Vidne Kammer foretaget imellem General Majorinde Henriette de Schimmelmann paa den eene og Mulatten Hans Jonathan paa den anden side. – Hvorda

Mødte for Citantjnden Procurator Bierring, som fremlagde Stevning og attest for Forligelses Commissionen, samt begiærede Sagen determineret til en for Retten beleilig Tid.

Bemeldte Stevning med fri forkyndelses Paategning lyder

- 2 -

saaledes som følger:

No 4 C7mus/1802 fire og Tyve Skl:

Tilforordnede udi Kiøbenhavns Hof og Stads Ret: Giøre Vitterligt, at for os haver andraget Frue General Majorjnde Henriette Schimmelmann, hvorledes hun til Afbetiening i en Sag anlagt af hende til en Arrestes Confirmation ved Hof og Stads Retten imod hendes fødte Slave Mulatten Hans Jonathan skal finde sig beføyet nærmere at oplyse, at bemeldte Hans Jonathan er født paa hendes Plantage paa St Croix i Vestjndien af hendes Slavinde Emilia Regina, og at han med Moderen efter at de ere komne fra Vestjndien have været i Citanjndens Huus uden at nogen af dem i den Tid har erholdet Friebrev, eller paa anden Maade ere friegivne, saa og hvorledes hans Opførsel i den senere Tid han var

- 3 -

i C[it]antjndens Huus, og derefter har været med videre, som heraf kan dependere, eller i Mindste Maade staae i Forbindelse. Thi indstevnes herved fornevnte Hans Jonathan anholdt i Stadens civile arresthuus, samt hans befalede Defensor hr. Procurator Beyer, at møde for os i Hof og Stads Rettens Vidne Kammer Mandagen den 8de Martj førstkommende for Vidner stevnte og ustevnte, med alt deraf Dependerende at anføre. Til herom at Vidne og i fornøden fald hinandens Vidnesbyrd at paaføre indstevnes under Faldsmaals straf til samme Tid og Stæde at møde: 1 Emilia Regina. 2 og 3 Negerjnderne Sabona og Juliane. 4 Negeren Michael. 5 Huushofmester Hansen og 6te Kudsken Nicolaii, alle hos Citantjnden i Amalia Gade lige over for Almindelig Hospital, hvorefter Citantinden et Lovskikket Vidne Forhør agter at erhverve –

- 4 -

De Indstevnede tilkjendegives at de efter Forordningen af 3die Juni 1796 ingen Forelæggelse eller Laugdag kan vendte.

Dets til Bekræftelse under Hof og Stads Rettens Segl og Justitz Secretairens Underskrift. Kiøbenhvan den 1te Martj 1802 (L:S:) Horn #

Anno 1802 Mandagen den 1te Martj have vi tvende underskrevne lovlig forkyndet denne Stevning for Slavemulatten Hans Jonathan selv personlig paa hans Opholds Sted i stadens Interne civile Arresthuus og ham Copie af Stevningen leveret. Dernæst forkyndt den Stevning for Arrestantens beskikkede Defensor Procurator Beyer og ham ligeledes Copie af Stevningen leveret, ligeleedes lovlig forkyndt denne Stevning for de herimeldte Vidner, og paa deres opgivne

- 5 -

Boepæle saaledes 1 Emilia Regina 2det og 3die Negerjnderne Sabina og Juliane. 4 Negeren Michael, 5te Huushofmester Hansen og 6te Kudsken Nicolai alle ved 6te Vidne, som lovede at berette de øvrige Vidner denne Forkyndelse. Dernæst er af os ved forkyndelsen betydet, at Laugdag eller Forlæggelse ikke kunde ventes Ifølge Forordningen af 3die Junii 1796.

Dette bevidnes herved af os som Eedsvarene Stevningsmænd under vore Hænder og Signeter

Jensen. (L:S) Andersen (L:S:)

Fremlagt i Kiøbenhavns Hof og Stads Rettens 1ste Vidne Kammer den 8de Martj 1802 –

Den fremlagde attest fra Forligelses Commissionen lyder saaledes som følger

At den af Frue General Majorjnde

- 6 -

Henriette de Schimelmann imod Mulaten Hans Jonathan til Forligelses Commissionen indgivne Klage, betræffende en Confirmation paa en paa Hans Jonathans Person lagt Arrest med videre den 12te Decembr f: Aar, da mendelig Forliig ey var at opnaae er henviist til afgivelse ved Retten det bevidnes herved. –

Kiøbenhavns Forligelses Commissions Contoir den 8de Martj 1802 Sveistrup

Fremlagt i Kiøbenhavns Hof og Stads Rettens 1ste Vidne Kammer den 8de Martj 1802.

For Indstevnte mødte Procurator Beyer som Reserverede det fornødne. –

Retten determinere Sagen til Onsdagen den 31te Martj førstkommende om

- 7 -

Formiddagen Klokken 9 slet. Stabel.

Anno 1802 den 31te Martii blev dette Forhør igien foretaget. For Citantjnden mødte Exam.juris Bierring som fremlagde skriftlige Qvæstioner til Vidnerne.

De fremlagde Qvæstioner lyder saaledes som følger:

Qvæstioner

Til Vidnerne i Sagen Frue Genral Majorjnde de Schimmelmann contra Mulatten Hans Jonathan

1 Qvæst:

Kiender Vidnet Parterne

2 Qvæst:

Ved Vidnet hvor Hans Jonathan er fød: af hvem og i hvad forhold stod hans Moder til Frue Generalmajorjnden?

3 Qvæst:

Kom Hans Jonathan paa engang

- 8 -

Med hans Moder hertil Danmark og hvor har de siden den Tid opholdt sig?

4 Qvæst:

Er Hans Jonathan døbt og Confirmeret her i Staden? Naar? Og i hvilken Kirke?

5 Qvæst:

Hvorledes var Hans Jonathans Opførsel i Særdeleshed i den Sidste Tiid af hans Ophold i Citantjndens Huus? Og hvad gav Anledning til, at han derfra undløb?

Kiøbnehavn den 31te Martj 1802 - N: Bierring

Fremlagt i Kiøbenhavns Hof og Stads Rettens Første Vidne Kammer den 31te Martj 1802

For Indstævnte mødte Procurator Beyer, som forbeholdt det fornødne, som Vidne fremstod Negerjnden Emilia Regina i Tjeneste hos Generalmajorjnde Schimmelman, som paa Rettens Til

- 9 -

spørgende forklarede at hun forstaaer dansk og er døbt, samt at hun er Indstevnte Hans Jonathans Moder, Hun blev af Retten paa Lovbefalede Maade taget i Eed, og under denne besvarede de af Bierring fremlag[te] Qvæstioner saaledes.

Til 1 Qvæstion Resp: Vidnet er, som forhen anført Indstevntes Moder og Vidnet selv er i Tjeneste hos Citantjnden 2 Qvæstion

Resp: Indstevnte Hans Jonathan er som forklaret, født af Vidnet i Byen Christianstad paa St Croix i Vjndien, hvor Vidnet da var Huus Negerinde hos Citantjnden

3 Qvæst:

Resp: Vidnet kom herover til Danmark fra St Croix i Vestjndien med Hendes Herskab nu afdøde Genral-Major Schimmelmann og Citantjnden hans Frue, i hvad Aar Vidnet kom hertil, kan

- 10 -

hun ei nøyere Opgive end hun siger at det var det Aar de Russiske Orlog Skibe over vintrede her. –

Retten anmærkede at dette var i 1788. Hendes Søn Indstevnte, som var Huus Neger hos nu afdøde General Major Scimmelmann og Frue i Vestjndien kom herover 2 a 3 Aars Tid, efter at Vinet var kommet her. Hun kan ei erindere med fuldkommen vished hvor gammel Indstevnte hendes Søn var, da han kom herover, men hun siger at han var 4 a 5 Aar gammel, da Vidnet kom herover, siden Vidnets og Søns Ankomst hertil Danmark have de begge været i nu afdøde General Major Schimmelmans og hans Efterladte Enkes Citantjndens Huus, Vidnet som Huusnegerinde, og Indstevnte Hans Jonathan, som Huusneger

4 Qvæst:

Resp: Indstevnte Vidnets Søn er døbt i Christianstad i Vestjndien, men

- 11 -

Confirmeret i Garnisons Kirke her i Staden for 2 Aar siden, saavidt Vidnet erindrer. Vidnet foreviiste nu en Sæddel hvorpaa stod skrevet den 12te April 1784 er Reginas Søn født og døbt i den danske Kirke af Hr: Øhm ved Navn Hans Jonathan”, hvorhos Vidnet gav tilkjende, at hun ikke selv har skrevet dette og kan ikke skrive, men at Citantjnden har skrevet dette, Kort efter at Indstevnte var født paa Vidnets Anmodning.

5 Qvæstion

Resp: Vidnet veed ikke at Indstevnte hendes Søn har opført sig anderledes end vel i sit Herskabs tieneste. Hvad Anderledningen var til at Indstevnte gik bort fra sit Herskab veed Vidnet ikke, men da andre Negere her i Landet gik bort fra deres Herskaber paa Tid Uroelighederne vare imelem Danmark og Engelland, gik Indstevnte ogsaa

- 12 -

bort fra sit Herskab.

Procurator Beyer fremlagde skriftlige Contra qvæstioner til Vidnet.

Bemeldte Contra qvæstioner lyder saaledes som følger:

Contra Qvæstioner

1 qvæst:

Er Vidnet døbt og naar? 2 Qvæstion Er Vidnet Citantjndens Slave og Eiendom, og hvorledes er hun bleven det?

3 Qvæst:

Hvem var Indstevntes Fader? Var det en hvid frii Mand eller en Slave? 4 Qvæstion Er Vidnet paa nærværende Tiid endnu Citantjndens Slavinde og Eiendom 5 Qvæstion

Hvoraf veed Vidnet at Indstevnte skal være forrige Vidnes Emilia

- 13 -

Reginas Søn? Har Vidnet været tilstæde ved hans Fødsel, eller har hun blot hørt det sige?

6 Qvæst:

Hvoraf vil Vidnet vide at første Vidne Emilia Regina skal have været Citantjndens Slavejnde paa den Tid Indstevnte blev født? Har Vidnet været Tilstæde, da Citantjnden skal have kiøbt første Vidne, eller har hun ogsaa blot hørt dette fortælle af Citantjnden

7 Qvæst:

Hvor gammel var Indstevnte da han blev døbt? Var Vidnet derved tilstæde, eller har hun kuns hørt det fortælle? Beyer

Fremlagt i Kiøbenhavns Hof og Stads Rettens første Vidne kammer den 31 Martj 1802 –

Hvortil Vidnet svarede saaledes

1 Contr: Qvæstion

Resp: er besvaret, dog lægger Vidnet til at hun er født i Christiansstad paa St Croix i Vestin-

- 14 -

Og er der døbt, efter at hun er bleven voxen.

2 Contr: Qvæstion

Vidnet var Slavjnde paa forrige Gouverneur nu afdøde Baron Procks Plantage, og fulgte med denne Plantage, da afgangne General Major Schimmelman blev Eier deraf og fra denne Plantage, tog Citantjnden Vidnet og giorde hende til sin Huus Negerinde

Bierring maatte protestere mod Svar paa 3die Contr: Qvæst som sagen uvedkommende efter di Fosteret følger Moderen og hendes Vilkaar og er Faderen i den Henseende uvedkommende. –

Beyer paastod Svar, saa meget meere som det er uafgiort, om en Slavjndes Barn skal være Slave, uagtet Faderen har været en frie Mand.

Bierring henholdt sig til sit forige. Retten kunde

- 15 -

ikke imod den nedlagte protest, tillade Vidne at besvare denne Qvæstion, som Stevningen og Sagen uvedkommende

4 Contr: Qvæstion

Resp: Ja Vidnet er endnu hos Citantjnden, som hendes Huus Negerjnde og Eiendom. –

Procurator Beyer vilde ikke tilspørge det saa kaldte Vidne, som er Citantjndens Slavjnde videre, især da hendes Forklaring alligevel ikke kan komme i Ringeste Betragtning.

Bierring exciperede imod Hr: Beyers tilførte. –

Derpaa fremstod 2det Vidne Negerjnde Juliana, som paa Rettens tilspørgende tilkjendegav at hun er døbt paa Christianstad paa St Croix i Vestjndien, og at hun taler dansk. Hun blev af Retten paa Lovbefalet Maade

- 16 -

i Eed taget, og under samme besvarede de fremlagde Qvæstioner saaledes

1 Qvæstion

Resp: Citantjnden er Vidnets Herskab og Vidnet er hendes Huus Negerinde, Vidnet kiender og Indstævnte Hans Jonathan, som Huus Neger hos Citantjnden.

2 Qvæst:

Resp: Vidnet veed nok at Indstevnte Hans Jonathan er født i Christianstad paa St Croix i Vestjndien, men egentlig naar erindrer Vidnet ikke, saa som Vidnet der nu er 19 Aar, den gang var lille, Vidnet veed at Indstevnte Hans Jonathan er forrige Vidnes Søn, og at forrige Vidne Emilia Regina var Citantjndens Huusnegerjnde og hendes Eiendom, da Indstevnte Hans Jonathan blev født

3 Qvæstion

Resp: Noget efter at nu afgangne General Major Schimmelmann

- 17 -

og Citantjnden vare komne herover til Danmark, men hvor længe erindrer Vidnet ikke, kom Vidnet og Indstevnte Hans Jonathan som begge var smaae fra da levende General Major Schimmelmanns Plantage herover og begge have siden deres Ankomst hertil Danmark bestandig været i nu afdøde General Major Schimmelmanns og hans efterladte Enkes Citantjndens Huus, Indstevnte som Huusneger og Vidnet som Huusnegerinde

4 Qvæstion

Resp: Vidnet veed at Hans Jonathan er døbt i Christianstad paa St Croix i Vestjndien og han er Confirmeret i Garnisons Kirke her i Byen for 1 eller 2 Aar siden, Vidnet selv er endnu ikke Confirmeret, men hun bliver nu prepareret af Præsten Hr Brodersen for at fremstille sig til Confirmation nu forestaaende

- 18 -

Confirmation, og ved hvad det betyder at sværge, og hvad følgen er i fald hun aflægger falsk Vidnesbyrd

5 Qvæstion

Resp: Vidnet veed ikke andet end at gi Indstevntes Opførsel hos Citantjnden har været skikkelig og ulastelig. Han løb bort fra Citantjnden f: A: da den engelske Flode var i Sundet og herpaa Rehden og sagde at aarsagen dertil var at han havde lyst til Krig. –

Vidnet svarede derpaa til Procu Beyers Contra Qvæstioner saaledes

1 Contra Qvæstion

Resp: Vidnet er døbt i Christianstad paa St. Croix

2 Contra Qvæstion

Vidnet er født paa den Plantage som har tilhørt Citantjnden og fulgte med denne Plantage, da Citantjndens nu afdøde Mand blev Eier deraf fra denne Plantage lod nu afgangne Gen: Major

- 19 -

Schimmelmann og Citantjnden hans Enke Vidnet tilligemed Indstevnte Hans Jonathan komme til sig herover til Danmark, hvor Indstevnte blev deres Huusneger og Vidnet ders Huusnegerjnde som forklaret.

3 Contra Qvæstion

Er afslaget. –

4 Contr: Qvæstion

Resp: Vidnet er endnu som Citentjndens Husnegerjnde hendes Eiendom.

5 Contra Qvæstion

Resp: Vidnet har hørt det omspurgte, og forklarede tillige, at forrige Vidne Emilia Reginas Broder er Vidnets Fader

6 Contra Qvæstion

Resp: Vidnet har alleene hørt det omspurgte og var ike født, da Citantjndens afdøde Mand blev Eier af den Plantage paa hvilke Vidnet og Indstevnte ere fød, og alt saa veed hun ikke om forrige Vidne Emelia

- 20 -

Regina, da fulgte med Plantagen eller ei, men fra den Tiid Vidne kan huske har fornte Vidne Emilia Regina været hos Citantjnden som dennes Huusnegerjnde og Eiendom

7 Qvæstion

Resp: Vidnet har hørt at Indstevnte blev døbt i Christianstad da han var lille, men hvor gammel han da egentlig var veed Vidnet ikke. Vidnet blev demiteret

Igien fremstod 3die Vidne Peter Hansen Huus Hofmester hos Citantjnden som af Retten paa lov befalet Maade blev taget i Eed og under samme besvarede de fremlagde Qvæstioner saaledes.

1 Qvæstion

Resp: Citantjnden er Vidnets Herskab og Vidnet Kjender Indstevnte

2 Qvæstion

Resp: Vidnet har ikke været i Vestjndien og veed ikke hvor Indstevnte Hans Jonathan er fød, men det af-

- 21 -

hørte 1: Vidne Emelia Regina har sagt Vidnet at Indstevnte er født i Vestjndien og at hun er hans Moder, samt at hun som Huusnegerjnde var Citantjndens Eiendom, da Hans Jonathan blev fød? Hans Jonathan har ogsaa sagt Vidnet, at han er født i Vestjndien og første Vidne er hans Moder

3 Qvæstion

Resp: Vidnet har nu sidst ikke været i Citantjndens Tjeneste meere end lidet over 1 Aar, men han har for omtrænt 13 aar siden tient nu afdøde General Major Schimmelmann og Frue omtrænt 1½ Aar og da var Første Vidne Emalia Regina hos Citantjnden som Huusnegerjnde men Indstevnte var endnu ikke kommet herover den gang, og Vidnet veed ei heller hvad Tid han kom. Emalia Regina er endnu hos Citantjnden som hendes Huusnegerjnde og Eiendom, og siden Vidnet sidstegang kokm i Citantjndens Tjeneste har Indstevnte ogsaa været der som Huusneger.

4 Qvæstion

Resp: Om naar og hvor Indstevnte

- 22 -

er døbt veed Vidnet ikke men siden Vidnet sidste gang kom i Citantjndens Tjeneste er af Huusfolkene bleven sagt ham fortalt at Hans Jonathan er bleven Confirmeret i Garnisons Kirke her i Byen, men Naar veed Vidnet ikke –

5 Qvæstion

Resp: Vidnet har vel mærket, at Indstevnte Hans Jonathan een og anden har sviret noget og uden Tilladelse har været ude hiemme fra, men Vidnet har ikke mærket nogen Utroeskab eller deslige hos ham.

Anledningen til at Indstevnte løb bort fra Citantjnden var den at Citantjnden Tiltalte ham fordi han uden Tilladelse, havde været ude af Huuset, og derfor med et Spansk Rør givet ham nogle Rap, hvorover Indstevnte gik bort, og som fleere imodtog 15rd for at tjene paa de Kongelige Skibe imod den engelske Fode, som da laae i Sundet. –

Procurator Beyer frafaldte sine

- 23 -

Contra Qvæstioner og begiærede Vidnet tilspurgt

8 Contr: Qvæstion

Har Vidnet nogen Kundskab om, at Citantjnden skal tilhøre og eie første Vidne som Slavjnde og hvorfra har Vidnet saadan Kundskaber

Resp: Saavel Citantjnden som det første afhørte VidneEmalia Regina have begge ofte sagt Vidnet, at den sidste /:Emalia Regina:/ var Citantjndens Slavjnde og Eiendom Vidnet blev dimitteret.

Jgien fremstod som 4de Vidne Nicolai Hansen kudsk hos Citantjnden, han blev af Retten paa lovbefalet Maade taget i Eed og under denne Forklarede paa de fremlagde Qvæstioner saaledes:

1 Qvæstion

Resp: Vidnet som anført tiener Citenjnden som Kudsk, og har været i hendes Tjeneste omtrænt 3½ Aar, han kjender og Indstevnte Hans Jonathan

2 Qvæstion

Resp: Vidnet veed ikke hvor Indstevnte er fød, men saavel ham som det

- 24 -

afhørte 1. Vidne Emilia Regina har sagt Vidnet at den sidste var den førstes Moder. Om Emilia Regina var Citantjndens Slavjnde og Eiendom da Hans Jonathan lev født eller om den første endnu er Citantjndens Eiendom veed Vidnet ikke

3 Qvæstion

Resp: Vidnet veed ikke endten naar Hans Jonathan eller Emilia Regina ere komne hertil, men de have begget været i Citanjndens Huus i den Tid Vidnet har tjent der

4 Qvæstion

Rs Vidnet veed ikke om Indstevnte er døbt eller ei, men nu anstundende Confirmations Dag bliver det et Aar siden at Indstevnte blev Confirmeret i Garnisons Kirke her i Staden.

5 Qvæstion.

Resp: Vidnet ved intet om det omspurgte, saasom han som Kudsk ikke haver nogen omgang med de andre Tjenestefolk i Citantjndens Huus

Procurator Beyer frafaldt sine Contra Qvæstioner

- 25 -

Vidnet blev dimitteret.

Jgien fremstod Negeren Michael i Tjeneste hos Citantjnden, som paa Rettens tilspørgende Forklarede, at han er døbt i Vestjndien og for 2 Aar siden Confirmeret i Garnisons Kirke her, tilligemed Hans Jonathan. Vidnet blev af Retten paa lovbefalet Maade taget i Eed og under samme besvarede de fremlagde Qvæstioner saaledes

1 Qvæstion

Resp: Citantjnden er, som Forklaret Vidnets Herskab, og han Kjender Indstevnte

2 Qvæstion

Resp: Vidnet er, selv født paa den Plantage St Croix, som forhen har tilhørt Citantjnden og mveed at Indstevnte Hans Jonathan er født paa denne Plantage. Vidnet er nogle Aar ældre end Indstevnte

- 26 -

han har hørt af det afhørte /: Vidne Emilia Regina er Indstevntes Moder, og Slave da Indstevnte blev født.

3 Qvæstion

Resp: I Medens Vidnet endnu var paa St Croix i Vestjndien, reyste Emilia Regina derfra herover med hendes Herskab Citantjnden og dennes afdøde Mand. Nogle Aar derefter blev Hans Jonathan sendt fra ovenmeldte Plantage herover til Citantjnden, og nogle Aar derefter kom Vidnet selv herover. I den Tid Vidnet har været i København har saavel Indstevnte Hans Jonathan som dennes Moder Emilia Regina bestandig været i Citantjndens og hendes nu afdøde Mands Huus og Tjeneste som Huusneger

4 Qvæstion

Resp: Vidnet ved at Indstevnte er døbt i Christianstad paa St Croix. I henseende til hans Confirmation henholder

- 27 -

Vidnet sig til sin forhen giorte Forklaring

5 Qvæstion.

Resp: Vidnet veed ikke andet, end at gi Indstevnte Hans Jonathans Opførelse hos Citantjnden for været upaaklagelig, han gik bort fra Citantjnden, da den engelske Flaade i f: A: laae i Sundet og her paa Rehden og lod sig antage til at tjene ombord paa et af de Kongelige danske Skibe

1 Contr Qvæstion

Er besvaret

2 Contr: Qvæstion

Resp: Vidnet er Citenjnden[s] Slave og Eiendom og er født paa den Plantage i Vestjndien, af hvilken Citantjnden har været Eier. –

3 Contr: Qvæstion

Er aflaget

4 Contr. Qvæstion

Er besvaret

5 Contr Qvæst.

Resp: Vidnet har saavel af Indstevnte Hans Jonathan som det afhørte

- 28 -

Vidne Emilia Regina hørt af den første, er den sidstes Søn, og den sidste er den førstes Moder

6 Contr: Qvæstion.

Resp: Vidnet henholder sig til sit Svar paa 2 Hoved Qvæst: og lægger til at saavel Citantjnden som Emilia Regina, begge have sagt Vidnet, at den sidste var Citantjndens Slavinde og Eiendom, da Indstevnte Hans Jonathan var født

7 Cont: Qvæstion

Resp: Vidnet har hørt at Indstevnte blev døbt i Christianstad paa St Croix da han var lille, men hvor gammel han da var veed Vidnet ikke, og var ei selv tilstæde ved hans Daab

8 Contr: Qvæst:

Frafaldes –

9 Contra Qvæst

Har Vidnet ikke anden Kundskab om at første Vidne skal have været Citantens Slavjnde, end at han blot

- 29 -

har hørt det fortælle af Citantjnden og første Vidne selv. –

Resp: Nei Vidnet har ikke anden kundskab om det omspurgte, end forhen forklaret. -

10 Contr Qvæst:

Var Vidnet tilstæde ved Indstevntes Fødsel, eller hvorledes kan han i andet Fald i sit Svar paa 2de Hoved Qvæst: nøiagtig angive paa hvilken Plantage eller Sted endstevnte skal være født. –

Resp: Vidnet har hørt hvad Tid indstevnte blev født paa den Plantage som foran har tilhørt Citantjnden, og Vidnet var selv paa denne Plantage, da Indstevnte blev født, hvor gammel Vidnet den gang var veed Vidnet ikke. Vidnet blev dimittered.

Procurator Beyer forbeholdt under Hoved Sagen at fremføre de Exceptioner, som kunde være passerende imod de som Vidner afhørte Personer og disses Forklaringer. –

Procurator Biering, begiærede

- 30 -

derefter, da ingen fleere Vidner var mødt, Forhøret udsadt til en anden Tid. Retten udsadte Forhøret til den 21de April først kommede om Formiddagen Klokken 9.

Stabel.

Anno 1802 den 21de April, blev denne Sag atter foretaget, hvor da for Citantjnden mødte Procurator Bierring. For Indstevnte mødte Procurator Beyer, som Vidne Fremstod Negerinden Sabina Helana i tjeneste hos Citantjnden, hun gav tilkiende at hun er bleven døbt i St Croix i Vestjndien og forstaaer det danske Sprog. Hun aflagde lovens Eed, og under samme forklarede paa Spørgsmaalene til forrige Vidne saaledes:

1 Qvæstion

Resp: Vidnet er i Tjeneste hos Citantjnden, som hendes Huusnegerjnde og kiender Indstevnte

- 31 -

Hans Jonathan, som er Huusneger hos Citantjnden.

2 Qvæst:

Resp: Indstevnte Hans Jonathan er født i Christianstad paa St Croix i Vestjndien af det afhørte Vidne Emalia Regina, som har sagt at een ustevnt Hvid var hans Fader. Vidnet var som Huusnegerjnde i tieneste hos Citanjnden, da Hans Jonathan blev født, og var tilstæde ved hans Fødsel, Emilia Regina var i Citanjndens Tjeneste som Huusnegerjnde, da Hans Jonathan blev født

3 Qvæst:

Resp: Emilia Regina tilligemed Vidnet kom herover med deres Herskab, Citanten og nu afdøde General Schimmelmann; Aarstallet kan Vidnet ei erindre, men da hun siger at det skeedte om Sommeren før den sidste strænge Vinter, formodes det at det har været i Aaret 1787, de kom herover. Hans

- 32 -

Jonathan fulgte den gang ikke med, men kom herover eet eller Toe Aar derefter, og han har siden han Ankom her til Staden stedse været i Huuset hos Citantjnden. –

4 Qvæstion

Resp: Hans Jonathan er døbt i sin spæde barndom i St Croix i Vestjndien, men confirmeret her i Staden i Garnisons Kirke, for omtrænt 2 Aar siden –

5 Qvæst:

Resp: Vidnet har ikke mærket uskikkeligt i indstevnte Hans Jonathans Opførsel i den Tid han har været i Citantjndens Huus og Tjeneste. Hvad der have givet Anledning til at han er løbet bort fra Citantjnden veed Vidne[t] ikke

Vidnet svarede derpaa paa Procurator Beyers Contra Qvæstioner saaledes.

1 Contra Qvæstion

Resp: Vidnet er døbt i Christianstad paa St Croix nogle Aar førud hun kom herover til Kiøbenhavn

- 33 -

og hun var voxen da hun blev døbt

2 Contra Qvæst:

Resp: Vidnet er født i St Croix paa en Plantage som tilhørte Citantjndens første Mand, og med denne Plantage kom Vidnet til Citantjnden

3, 4 og 5 Contra Qvæstion

Er besvarede

6 Qvæstion

Resp: det afhørte Vidne Emilia Regina er ogsaa født paa en Plantage, som tilhørte Citantjndens første Mand, og er med denne Plantage, kommen i Citantjndens Mands værge, og var Vidnet selv i Citantjndens Tjeneste da den foranmeldte Plantage hvorpaa Emilia Regina var, kom i Citantjndens Mands Værge

7 Contr Qvæstion

Forbiegaaes, som besvaret

8, 9 og 10 Contr Qvæstion forbiegaaes

Procurator Beyer begiærede Vidnet tilspurgt

- 34 -

11 Contr: Qvæstion

Har Vidnet blot hørt sige at første Vidne Emilia Regina skal være født paa en Citantjndens Første Mand tilhørende Plantage eller har hun anden Kundskab derom?

Resp: Vidnet har ikke seet at Emilia Regina er født paa den omvundne Plantage, men hun har alleene hørt, at hun skal være født paa denne Plantage, men Vidnet har selv seet hende Arbeide paa denne PLantage.

blev dimitteret.

Procurator Bierring begiærede dette Forhør sluttet og sig beskrevet meddeelt, som

- 35 -

Retten bevilgede

Stabel

Saaledes at være passeret, og at dette Forhør her er bestilt den 23de d: M. bekræftes under Rettens Segl og Justitz Secretairens Underskrift –

Hof og Stads Rettens Justitz Contoir den 30te April 1802

(Segl)

i Justitz-Secretairens Forfald

Bang Kongl: Fuldmægtig

- 36 –

C

/Bierring

/beskr. 9 Ark

beskrivelsen med Forseglings Penge 1rd 5m –

1 - = - 8 –

  • Comments(1)//ane-blog.elfengaard.dk/#post8

Lars Hansen

EfterlysningerPosted by Anne Elfengård Monday, August 06 2007 18:21:16

Lars Hansen - møller i Frydendal mølle - født 1733 - Død 1800. 67 år gammel.

Lars Hansen moller i Frydendahl Molle 19 Mar 1800 pg 1136 1150 1154 1160 1162 1172 1218 1220 1231 1257 1262 1386
WIFE: Ane Margrethe Pedersdtr
CH: Rasmus Hansen 26 home / Frydendahl Molle
Hans Henrich Hansen 34 = ... moller i Tollose Molle
Ane Cathrine Hansen = O. Grandjean forpagter i Norager, Saebyegaard
Sidse Marie Hansen = Jens Larsen (dod by 26 may 1802) moller i Rangle Molle
Ellen Kirstine Hansen = Peder Thomasen i Terslose Molle
Sophie Amalia Hansen = Hans Birkedahl i Rangle Molle / i Nestved
Else Hansen (dod) = Peder Pedersen Hammer i Villerups Molle
CH: Ane Margrethe Pedersdtr 7
observer: Hans Henrich Hansen i Tollose Molle
gd: Henneberg
wgd: sadelmager Jens Henrich Berg i Frydendahl / proprietaer Meldahl i Bentzonslund
[Frydendal gods, Holbaek; Bk 3 & 4 1761-1816; film 41152]

Jeg søger Lars Hansens forældre, og har fundet nedenstående, som KUNNE være en mulighed, da der er mange sammenfald i forhold til allerede fundne data. Lars's brødre: Niels Hansen - møller i Mjerløse Mølle, og hans skifte nævner 2 brødre mere, nemlig Frederich Hansen, Krummerup Mølle og Christen Hansen, gmd. i Krogerup.

Frederich Hansen Moller i Kimmerslev Molle 16 Aug 1706 pg 34 WIFE: Margrethe Henrichsdtr (?=2. Christian Michelsen )
CH: Christen Frederichsen 15 (? Christian Frederichsen )
Cathrine Frederichsdtr 12
Hans Frederichsen 8 - ([Anne Elfengård] (Er dette Lars Hansens far?)
? Nelaus Hansen 's born i Heined
guard: Henrich Hansen Moller i Ortved Molle / Frederich Hansen i Vigersted wgd: Christen Michelsen Melling [Svenstrup gods, skpr; Book 1 1702-1733; FHL film 41365] Hvis nogen har oplysninger, som kan bekræfte dette hører jeg gerne fra jer. smiley

  • Comments(0)//ane-blog.elfengaard.dk/#post7

Endelig fundet

Lisbeth AndersdatterPosted by Anne Elfengård Wednesday, April 18 2007 05:51:27

Lisbeth Andersdatters død indført i kirkebogen for Kundby 1861 opsl. 216 - hun listes som født i Holløse.

Hendes forældre er dermed:
holbaek, Merløse, Kvanløse, Holløse Bye, , , 13 familie, FT-1801
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested


Anders Jensen, 44 , Gift, Mand, Huusd: med Jord,
Kjersten Jensdatter, 34 , Gift, Hans Kone, ,
Anne Andersdatter, 11 , Ugift, Deres Børn, ,
Jens Andersen, 9 , Ugift, Deres Børn, ,
Kjersten Andersdatter, 6 , Ugift, Deres Børn, ,
Lisbeth Andersdatter, 4 , Ugift, Deres Børn, ,
Hans Andersen, 1 , Ugift, Deres Børn, ,

Andre folketællinger og optegnelser, som fortæller om hendes liv:

FT 1834 for Merløse, Nørre Jernløse, Dramstrup - et huus 123 viser:
Mette Kirstine Hansdatter, 8, ugift, opfostringsbarn under dette sogns forsørgelsesvæsen
og samme - et huus,118
Niels Christiansen, 3, ugift, plejebarn af Peder Nielsen og Ane Nielsdatter.

FT 1840 viser for Kundby at:
Christian Jensen bor med sin kone Lisbeth Andersdatter og børnene Kirstine Hansdatter, Niels, Anders og Lars Christiansen.
Church of Jesus Christ viser at både Lisbeth og Christian har været gift før.

Anders Jensen hmd i Hollose d. 8/ 12 Jul 1820 #8 pg 866
WIFE: Kirsten Jensdtr
CH: Ane Margrethe Andersdtr = Bendt Frederich Rodder vaegter i Holbechs Ladegaard
Kirsten Andersdtr tiener w/ Christen Andersen i N.Jernlose
Lisbeth Andersdtr = afg. Rasmus Christensen inds i Hollose
Hans Andersen 15 tiene w/ Christen Jensen i Borup
[Lovenborg, Baroni gods skpr; Bk 4 1799-1822; film 41309]

Anders Christian Jørgensen, f. 18/10-1824 - døbt 24/10-1824 i tveje merløse. Moder: Lisbeth Andersdatter - forlovet med Hans Pedersen - udlagt barnefader Jørgen Larsen - opslag 20 i Tveje Merløse kirkebog.

Faddere:
Maren Hansdatter
Søren Jensen og Mourits Nielsen
Henning Christensen - fra Hellestrup
Peder Jørgensen fra Holbæk

Anders Christian Jorgensen (ae 4) ILLEG son of Lisbeth Andersdtr i Bankehuse, N.Jernlose 19 Mar 1829 #20/1829 pg 110
MOD.BRO: Hans Andersen inds i Sostrup
FADER: Jorgen Larsen hmd i S.Jernlose
[Lovenborg, Baroni gods skpr; 1822-1850; film 41310]

  • Comments(0)//ane-blog.elfengaard.dk/#post6

Stor tak

SlægtsforskningPosted by Anne Elfengård Monday, April 02 2007 02:00:33

Mange mennesker har medvirket til at finde og sammenkæde data til denne side.

De fleste af dem er familie medlemmer fra en anden gren på stamtræet end min. Kirsten - Kaare - Werner - Aase m.fl.

Men også helt fremmede som f.eks. da jeg startede med at søge familien i USA, hvor jeg helt tilfældigt til et gardenparty møder en mand, som har en søster i USA, som gerne vil hjælpe, og som finder de meget vitale start data til mig derovre

Og Bob, som min familie henviste til mig fordi, han søgte sin slægt i Danmark, og som jeg måtte sætte i forbindelse med en mere erfaren slægtsforsker her i Danmark. Men også han har bidraget væsentligt til indsamlig af data fra de forskellige kirkegårde derovre på mine vegne.

Det har været - og er stadig - en fornøjelse at arbejde sammen, omend pr. distance, omkring denne slægts historie.

Senest ankomne er Peter fra Vancouver, som kontaktede mig via mail, og som jeg har arbejdet sammen med pr. distance for at finde anerne til Anne Margrethe Pedersdatter g.m. Lars Hansen, møller i Frydendal mølle og forældre til Sophie Amalie Hansdatter (Larsdatter) g.m. Hans Birchedahl. Det bragte nye navn til slægtstræet bl.a. Leje og Bahus, og fortæller en historie om sammenholdet mellem møllerne.

Anne

  • Comments(1)//ane-blog.elfengaard.dk/#post5

Wilhelm Birchedahl

EfterlysningerPosted by Anne Elfengård Sunday, April 01 2007 08:57:35

I Lars Birchedals skifte er Wilhelm Birchedahl, student i Kbh. nævnt.

Er der nogen, der har yderligere oplysninger om ham??

Lars Birchedahl former sogndegn of Hammer & Lundbye Menninghede, dod w/ pastor Fyhn i N.Jernlose d.20/21 May 1830 pg 279
282/3
CH: forvalter Birchedahl i Aalebekgaard, Moen (dod)
CH: 4 daus - 2 of which are givte
Wilhelm Birchedahl student i Khvn
madam .... = afg Thomas Husum praesten i Wigersted & Qvontsbye Menninghede
madam .... = afg .. Wulf i Torbenfeldt ved Frydendahl
Ester Birchedahl ugift home
[Merlose-Tuse Herred, Holbaek; Bk 4 1827-32; film 49327]

Svaret kom pr. mail.

Hej Anne, Tillykke med din nye side ! Den student, Wilhelm Birchedahl, som du efterlyse er : Schøller Parelius Vilhelm Birkedal, 1809-89. Werner
  • Comments(0)//ane-blog.elfengaard.dk/#post4
Next »